Case Story – Synergos
Hos Synergos stod Nick den Breems med et manuelt fraværsregistreringssystem der var langsomt og uoverskueligt.
Synergos er baseret i holland og tilbyder forskellige kurser og uddannelser inden for kropsbehandling og terapi. Deres tilgang er baseret på kroppens intelligens og naturlige helbredelsesprocesser, og de arbejder med en bred vifte af teknikker, herunder terapi, osteopati og somatisk terapi. De tilbyder uddannelser på forskellige niveauer, lige fra korte kurser til længere uddannelsesprogrammer, der fører til fuldt kvalificerede terapeuter. Synergos er også en klinik, hvor eleverne kan få praktisk erfaring i at arbejde med klienter under vejledning af erfarne terapeuter.
Hos Synergos stod Nick den Breems med et manuelt fraværsregistreringssystem, der var langsomt og uoverskueligt, når han skulle tjekke op på de studerende, der deltog i undervisningen. Han siger også, at det gik ud over undervisningen, når han skulle tjekke fravær, da det tog for meget tid af lektionerne, samtidig med at underviserne kunne føle sig mere stressede på grund af den manglende undervisningstid. De systemer, han havde tidligere, spillede simpelthen ikke sammen med den måde, han ønskede at udføre sin undervisning på. Han blev derfor glad og imponeret, da han stødte på Attender som en løsning på fraværsregistreringsproblemet.
Nick har fortalt, hvordan Attender har hjulpet ham med at nå hans mål om at mindske fravær og forbedre undervisningen uden den forhenværende stress. “Det har fjernet gentagne opgaver fra vores arbejdsgang og reduceret antallet af systemer, vi bruger. Det hjælper vores lærere med at fokusere på eleverne i stedet for systemerne. Vi havde tidligere et selvstændigt system til registrering af deltagere, hvilket betød, at vi manuelt skulle indtaste alle elever i det gamle fraværsregistreringssystem og Office-systemet. Det syntes at være spild af tid og gav rum for trælse fejl,” siger Nick den Breems.
Nick den Breems
Nick nævner også, at Attenders kundeservice og support har hjulpet ham meget med at komme i gang, og at Attender har levet op til alle de forventninger og krav, som han havde. Han siger selv: “Attender har hjulpet mig med at skabe et nyt produkt, der præcis opfylder mine krav. Der var meget samarbejde og involvering fra deres side, og jeg er blevet holdt informeret hele vejen igennem processen. Jeg mener, at det er det, virksomheder skal gøre for at forbedre kundeoplevelsen, og Attender klarede dette.”
Nick mener også, at en af de største fordele ved at arbejde sammen med Attender er, at vi hos Attender tør tænke ud af boksen og ikke sælger den samme kopi til alle kunder. Det, at vi tør komme med input og ved, hvad der kan og vil fungere med ham, gør os troværdige som Nicks leverandør.
“Det at tænke ud af boksen og faktisk lytte til kunden og se på, hvad der kan gøres i stedet for at sige, at vi ikke sælger den løsning, du leder efter, og ikke vil bruge energi på at få det til at fungere. Jeg mener, at det er det, virksomheder skal kunne, og det ramte Attender fuldt ud.” – Nick den Breems.
Microsoft Teams
Hos Synergos bruger de også Microsoft Teams som en del af deres undervisning. Her passer Attender også perfekt ind. Attender er nemlig integreret til at arbejde sammen med Teams, og det gør derfor Synergos’ dagligdag mere overskuelig og nem at arbejde med. “De direkte integrationer med Microsoft Teams og Outlook, som kombinerer medlemmer og undervisere i et team og placerer dem i Attender uden manuel indtastning, er virkelig smarte. Det, sammen med idéen om at tilføje ekstra studerende, der kun dukker op i en dag i stedet for et komplet kursus, er med til at gøre det hele mere effektivt og let,” siger Nick den Breems.
Hvis du spørger Nick, om han mener, at du burde overveje Attender som din fraværsregistreringsløsning, så taler hans udtalelse her næsten for sig selv: “Enhver skole, der bruger Microsoft Teams og Office 365, bør overveje Attender. De er meget fokuserede på dine behov for at eliminere ekstra arbejde og have et enkelt produkt, der passer til skolens, lærernes og elevernes behov. Jeg tager hatten af for teamet,” siger Nick den Breems.
…